Information Anlægget Byggetips Galleri Links Aktivitetskalender Nyheder Login
Århus godsbanegård Tilbage

Godsbanegården i Århus


I 1895 var godsmængden steget 5 gange så meget  og passagertallet fortsatte opad. Godspladsen lå, hvor rutebilstationen i dag ligger. Den havde længe været for lille, men der skulle gå mange år endnu uden ændring, først i 1917 blev det besluttet at flytte rangerbanegården og godsbanegården til Mølleengen, og nu begyndte igen en stor udbygning for jernbanen i Århus. Det var et meget vanskeligt areal at gå i gang med, store piloteringsarbejder måtte foretages for at få hold på det moseagtige terræn. I 1923 var godshovedbygningen ved Skovgårdsgade færdig, og derfra ud langs ådalen spænder mange kilometer spor.

I tiden op til årtusindeskiftet har godsbanen altid haft masser af opgaver. Med sin egen rangerryg og store "rister" til modtagelse af tog, var godsbanen i sin storhedstid en af landets største. Derudover kommer gods til og fra byens egen industri, som eks. Århus Oliefabrik, DLG og KFK, og selvfølgelig container transport til og fra landets største containerhavn.

I dag benyttes det store godsareal stort set ikke. Sporene bruges til henstilling af vogne, og godspladsen har ikke været i brug siden der blev kørt veksellad og trailer tog fra Århus. Kun enkelte godstog til og fra den nye store container havn kører i dag, og som følge deraf er man netop gået i gang med at bygge ny bro over "spanien" ud mod den nye øst havn.
 

1938. Ringgadebroen spænder sig ud over det store
godsareal. Broen er i øvrigt Danmarks længste landbro.
Foto: Lokalhistorisk Samling, Århus.
 
1986. Nedløbsristen til sortering af vogne. Post 2 styrer nedløbet. Posten er senere blevet revet ned.
 

199x. Udsigt fra ringgadebroen over godsarealet med den gamle godshovedbygning i baggrunden.
 
199x. Den gamle post "M" er endelig erstattet af en ny tidssvarende bygning til mandskabet på godsbanen.




Godsbanegården på anlægget


Ligesom i virkeligheden består godsbanegården af rangerryg, ankomst og afgangsrist. Med 3 ankomstspor, 3 afgangsspor, udtræksspor og rangerryg med 7 fordelingsspor fylder hele godsbanen det meste af Århus stations området. Derudover er der 3 spor til pakhuset, der fungere som godsomladningsstation til lastbiler, samt et enkelt spor med portalkran. Godsbanen er forbundet med resten af Århus station, med maskinspor til og fra depotet, samt indrangerings mulighed til hovedbanegårdens spor. Det er som regel spor 1 der benyttes når der skal transporteres vogne fra godsbanegården ned til havnen, der ligger på den anden side af hovedbanegården.

Godstog fra Aalborg kan ikke ankomme direkte på godsbanegårdens ankomstrist. Disse er derfor tvunget til indkørsel på et af hovedbanegårdens 4 perronspor, hvorefter de rangeres ud på godsbanegården til videre behandling. Gods til og fra Hinnerup/Skanderborg afgrener til godsbanegården på den tekniske station kaldet Kongsvang. Navnet er opkaldt efter Kongsvang i Århus, hvor forgreningen og tilslutningen til godsbanen fra syd sker. Inden et godstog ankommer på selve ankomstristen, møder det et SI signal, hvor toget typisk afventer endelig indkørsel på området. Så snart bagenden af toget er fri af sporskiftet i Kongsvang, kan hovedsporene mod hovedbanegården stilles i ret og eventuelle persontog kan uden problemer ankomme til hovedbanegården.

Når et godstog skal afgå fra et af de tre afgangsspor, skal der først gives tilladelse til dette fra stationsbestyren på hovedbanegården. Eftersom hovedsporet fra hovedbanegården løber sammen med sporet fra godsbanegården i Kongsvang, er det meget vigtigt at det aftales på forhånd. Heldigvis er signal styringen på Kongsvang lavet således at man ikke kan sætte udkørsel begge steder fra på samme tid. Så skulle der opstå en misforståelse mellem de to stationsbestyrer udebliver uheldet forhåbentlig. På de 3 afgangsspor er opstillet et PU signal for på hvert spor. Det giver bl.a. muligheden for at rangere på de 2 første spor, mens der er eks. er et godstog under udkørsel på det 3. og sidste spor.

Rangerryggen består af et langt udtræksspor og 7 fordelingsspor. Disse styres fra betjeningspulten HANS (Halv Automatisk Nedløbs System), som er en lille selvstændig pult der sidder ud for ranggerryggen. På denne pult findes også 2 knapper til betjening af elektroniske afkoblere, der er er nøje placeret mellem sporerne. Rangerryggen har tilpas fald til at vognene sagtens selv kan rulle ned i sporerne efter en afkobling. Oftest er man sågar nødt til at bremse nogle vognene med en finger for at undgå et for voldsomt sammenstød med eventuelle andre vogne i sporerne. Men det er bare en af de små sjove ting ved at betjene rangerryggen.
 


Ankomst og afgangsristen til højre i billedet. I midten hovedsporerne mod Hinnerup og Aalborg (Tunnel).
 
Rangerryggen hvor vognene fordeles til de forskellige destinationer.


Ankomstristen hvor et godstog netop er på vej ind.
Stigningen i midten af billedet er afgangssporet mod
Hinnerup og Skanderborg. Hovedspor i baggrunden.

Ankomstristen til venstre og afgangsristen til højre. Mellem afgangs- og ankomstristen et dedikeret maskinspor.
 




Bygninger omkring godsbanegården


Den såkaldte post "M" er lavet i model. Ifølge kilder stod
M'et for Midlertidig, da bygningen kun skulle bruges indtil
et nyt hus blev bygget. Det skete først i 1990'erne.

Et lille arbejdshus ved vognreparationssporet. I baggrunden Århus H med perronspor.
 


Et andet "hus" i forbindelse med post M.
 

Godsekspeditionsbygning af fabrikat Pola. (sammenbyg-
get af to modeller)


Godsomladningsarealet.

Godsomladningsarealet.