|
|
|
|
Information
Anlægget
Byggetips
Galleri
Links
Aktivitetskalender
Nyheder
Login
|
|
|
Teknik |
 Tilbage
|
|
|
Lenz Digital drift Da klubben oprindeligt blev stiftet var det lang tid før den digital tidsalder for alvor slog igennem. Som følge deraf var stationerne og strækningerne styret af konventionelle transformatorer til at styre lokomotivernes hastighed. Det krævede en masse stop afsnit og sporisolationer, og som følge deraf var der meget elektrisk arbejde. I 1996 vedtog klubben at lave anlægget om til digital drift og med ét blev mange af de elektriske hovedpiner pludseligt legende let. Slut med transformere, sporisoleringer og kontakter til styring af strøm til de forskellige spor. Foruden de elektriske fordele som digital drift giver, er der et væld af andre finesser og funktioner man kan udnytte. Eksempelvis er en finesse som konstant lys på lokomotiver og vogne et flot syn når togstammen holder ved en station eller lokomotivet holder i depot., og inden for de sidste par år er det også blevet meget almindelig at der er lyd indbygget i lokomotiverne. For at styre lokomotiverne benytter man en håndkontrol. De medlemmer der kører mest på anlægget har som regel deres egen håndkontroller, men klubben råder også over 5 stk. som er i brug i forbindelse med køreplanskørslerne. Der findes flere forskellige typer håndkontrollere, men den mest anvendte er af type LH200 (se billede forneden). Hvis man tager en håndkontroller ud af stikket og har et lokomotiv kørende, fortsætter lokomotivet med at køre til det modtager en ny kommando – enten fra samme håndkontrol eller en anden. På samme måde kan man overtage kontrollen af at lokomotiv. Hvis man indtaster id ’et på et lokomotiv som en anden håndkontrol styrer, blinker nummeret i displayet på håndkontrollen. Når det blinker ved man at lokomotivet styres af en anden og man kan så vælge at overtage lokomotivet ved at give det en ny kommando. Sker dette vil displayet blinke på den håndkontroller der oprindeligt havde styringen på lokomotivet.
For at et lokomotiv kan køre på et digital anlæg, skal der installeres en såkaldt dekoder chip i hvert lokomotiv. I starten krævede det en del loddearbejde, men efterhånden som digital blev mere almindeligt leveres stort set alle lokomotiver i dag med en såkaldt "schnittstelle" så man nemt kan montere dekoderen i lokomotivet. Så snart dekoderen er installeret, skal man give lokomotivet et id nummer fra 0-9999. Vi ”navngiver” lokomotiverne efter litra nummer, således at eks. MX 1002 får id nummer 1002. Så kan man altid se på lokomotivet hvilken adresse det har. Hvis der er flere lokomotiver med samme nummer, forsøger vi oftest at ændre det fysiske nummer på lokomotivet ved at købe nogle nye påskrifter og sætte dem på. En dekoder til et lokomotiv koster typisk 200-300 kr. afhængig af hvilke type og funktioner den har. Anlægget er på grund af sin størrelse indtil videre opdelt i 4 separate strømafsnit, der hver forsynes af en booster (LV100). Boosteren leverer strømmen fra strømforsyning til lokomotiverne. Hvis der opstår en kortslutning på et af afsnittene er det kun det afsnit hvor kortslutningen finder sted der bliver afbrudt. De andre afsnit er altså ikke berørt af denne kortslutning. Selve hjernen eller computeren i driften er centralenheden (LZ100). Det er denne enhed der holder styr på alle lokomotiverne og sørger for at sende de rigtige signaler ud til dem. Centralenheden er blevet opdateret flere gange således at det bl.a. kan håndtere 9999 lokomotiv adresser, samt muligheden for multi-consist (flere lokomotiver i forspand). Hvis du vil vide mere om digital styring, kan du læse mere på Lenz' hjemmeside her Betjeningspulte Til at styre sporskifter og signaler findes der på hver station nogle forskellige betjeningspulte. Afhængig af behovet på de enkelte stationer, findes disse pulte i flere udformninger. På Hinnerup station er der endnu ikke lavet en decideret sportavle som der findes på de andre stationer, men i stedet er sporoversigten og knapperne lavet på samme plade. Knapperne til sporskifterne sidder på en lang række under sporplanen, mens knapperne til signalerne sidder tæt på signalet. Når man skifter eks. et sporskifte, kan man på lysdioder placeret i det aktuelle sporskifte på sporlayoutet, se sporskiftets stilling. På de skjulte banegårde eller opstillingsriste, er der også lavet pulte til styring. På opstillingsristen til Kolding, som ligger på nederste plan under Skanderborg station, er der lavet en meget lille udgave af sporforløbet. I de 6 spor der findes, sidder der en knap der stiller sporskifterne i begge ender i risten. Derudover er der lysdioder ud for hvert spor, så man kan se hvilke spor man har valgt. Til at se togene der holder ”parkeret” på Kolding station er der opsat et lille kamera, så man på en skærm kan se hvad der foregår. På Århus og Skanderborg stationer findes der store sportavler. Betjeningspultene til disse tavler er placeret på siden af anlægget. Her styres alle sporskifter og signaler og så snart man skifter et signal på pulten, følger signalet med på tavlen. På Århus findes der 4 perronspor og for at gøre det nemmere for stationsbestyreren er der mulighed for at lave automatiske tog veje ind og ud af de 4 spor. Tog vejen sætter automatisk alle sporskifter fra det valgte perronspor og til eller fra den valgte strækning. Det eneste stationsbestyreren skal tænke på at efterfølgende at sætte de rigtige signaler, før toget kan køre. Foruden den store oversigtstavle kan man direkte på pulten også se sporskiftets stilling eller signalets visning. Ved knappen sidder der en lysdiode der angiver sporskiftets stilling. Fælles for alle pultene er farverne på knapperne. Hvis knapper er sorte er det til styring af sporskifter. Er knappen rød eller grøn er det til hovedsignaler og er knappen gul er det til dværgsignaler, PU signaler eller TU signaler. Der findes i nogle tilfælde også enkelte blå og hvide knapper – disse benyttes til nogle specielle funktioner som eks. afkoblere m.m. Alle sporskifte dioder er gule og afhængig af pladsen i pulten er de 3 eller 5 mm store. Det samme gør sig gældende med dioderne til signalerne. På de stationer med tavler samles ledninger fra hhv. pulten og tavlen typisk på en elektronik plade under anlægget. Her sidder relæer og strømforsyninger til styring af sporskifter, signaler og hvad du nu ellers er behov for. Alle betjeningspultene er lavet af træ og pladen hvor knapperne og evt. spor layout er på, er lavet af krydsfiner. Efterfølgende er de spraymalet med en en blank grå maling. Sporerne er som oftest malet på efter der er anvendt afdækningstape. Herefter er der boret huller til knapper/dioder og ledninger er efterfølgende monteret.
Sportavler På alle synlige stationer (undtagen Hinnerup) er der lavet sportavler monteret på væggen over stationen, hvorfra det er muligt at overvåge status for alle sporskifter og signaler tilknyttet et bestemt betjeningsområde. Sportavlernes placering over anlægget giver stationsbestyrerne et godt overblik - specielt når der er mange mennesker i klublokalet som eksempelvis ved et køreplans arrangement. Og de benyttes desuden flittigt af lokoførerne til at orientere sig om signalernes stilling på de strækninger de befarer når det ikke er muligt at se de fysiske signaler opstillet på anlægget. Disse oversigtstavler opbygges helt fra bunden af klubbens medlemmer. På en ”kasse” i passende størrelse påmales symboler for spor og signaler og på bagsiden monteres et større antal lysdioder som via multikabler forbindes med den øvrige styring under anlægget.
Signaler Klubben lægger stor vægt på en realistisk afvikling af toggangen og hertil hører naturligvis at anlægget er udstyret med et passende antal signaler. Den elektriske styring er opbygget således at alle signalbilleder altid er overensstemmelse med sporskifternes stilling m.v. så selv en uerfaren stationsbestyrer uden detaljeret kendskab til signal reglement kan passe de forskellige betjeningspultene. Signalerne har ingen direkte indflydelse på togenes bevægelser (ingen automatisk stop) og det er således helt op til den opmærksomme lokofører at rette sig efter de opstillede signaler og standse toget i tide..
|
|
