Følgende materialer skal bruges: en murflade i plast med fuger og mursten i 1:87 (kan købes i hobbyforretningerne). billigt skrivemaskinepapir). plakatfarve (Al­lak). en mindre skumgummisvamp med lige kanter til at smøre farve på med. en ca. 5 cm tyk skumgummiplade lidt større end papiret. en træplade lidt større end skumgummipladen. Murstenstapet kan købes i hobbyforretningerne, men målforhold og farvevalg kan give problemer. For at få det ønskede resultat må man derfor selv fremstille tapetet. Man kan derved få papiret i hvilken farve man ønsker, og pudsigt nok medfører de uundgåelige fejltryk, at murfladen kommer til at se mere naturtro ud. Den metode jeg anvender til fremstilling af tapetet er ret primitiv, men da nogle få timers indsats skaffer tapet til mange bygninger, er der ingen grund til at gøre processen mere mekaniseret. Først bestemmes og blandes farverne til fuger og til mursten. Normelt er fugerne lysere end murstenene. Ved at blande forskellige farver i forskellige forhold er der uendeligt mange muligheder, men virkeligheden efterlignes bedst med blandinger af få farver. Jeg har selv fremstillet forskellige tapeter ved hjælp af blandinger af brunt (nr. 158), gult (nr. 108), sort (nr. 161), hvidt (nr. 101) og rødt (nr. 124). Det er vanskeligt at give en præcis beskrivelse af blandings­forhold. Man må prøve sig frem. Jeg har eksempelvis selv benyttet følgende omtrentlige blandingsforhold: Gul mur: Fuge, 3 gul/1 brun/3 hvid; mursten, 1 brun/4 gul. Rød mur: Fuge, 8 gul/4 brun/8 hvid/1 sort; mursten, 2 gul/2 brun/1 rød. Brun mur: Fuge, 1 gul/1 brun/1 hvid; mursten, 1 gul/1 brun Man skal være varsom med den røde og den sorte farve, som selv med små mængder sætter præg på blandingen. Farven til fuger skal være passende tynd svarende til en ikke for kraftigt farvet baggrund, mens farven til murstenene skal være ret tyktflydende. Der er vigtigt, at der fremstilles så stor en mængde, at noget kan gemmes til reparationer af skadede mure og camouflering af hvide pletter, der uundgåeligt opstår under byggeriet. Tomme pilledåser med tætsluttende låg er velegnede til at gemme farverester i. Papiret farves først med fugefarven. Dertil bruges svampen, og der fremstilles et større antal ark, idet farven fordeles jævnt. Det våde papir tørres og bliver ret krøllet efter den proces. Derefter påtrykkes murstenene. Først smøres murstensfarven på plastmuren med svampen. Ved at holde pladen i en bestemt vinkel så lyset skinner i den våde farve, kan man se, om farven er jævnt fordelt. Pladen skal glinse, men fugerne må ikke - eller næsten ikke være fyldt med farve. Dernæst lægges pladen på et fast gulv med den våde side opad. Oven på pladen anbringes et af de fugefarvede stykker papir. Oven på papiret anbringes skumgum­mipladen og oven på denne placeres brættet. Dernæst stiller man sig oven på pladen og "jokker" lidt frem og tilbage, så trykket for­deles. Herefter kan resultatet beskues. Processen lykkes næppe første gang, og selv den øvede får en blanding af gode og dårlige resultater. Selv de dårlige ark kan ofte bruges delvis, og det er netop skævhederne, der får murene til at synes naturlige. Med lidt øvelse kan en eftermiddags indsats give et ganske pænt lager af murstenstapet. Da de faste stoffer i malingen har en tendens til at sætte sig fast i trykpladens fuger, skal pladen renses under vandhanen engang imellem.