|
Klubben er medlem af Dansk Modeljernbane Union.
DMJU er en sammenslutning af modeljernbaneklubber i Danmark.
DMJU blev stiftet i 1961 i Slagelse med Dansk Model
Jernbane Klub som initiativtager.
DMJK var tidligere bindeleddet imellem modeljernbaneklubberne i ind- og udland,
og var også arrangør af MOROP kongressen i Danmark i 1959, samt
i 1999. DMJUs formål er at fremme samarbejdet mellem alle danske og udenlandske modeljernbaneklubber og jernbanemæssige organisationer.
DMJU holder hvert år et weekend-årsmøde, hvor der med mellemrum afholdes modelbygge- og fotokonkurrence, som afsluttes med diplom- og gaveoverrækkelse.
Mødet foregår på skift mellem de forskellige Unionsklubber.
DMJU sender løbende informationer ud om diverse aktiviteter i ind- og udland.
DMJU er medlem af den Europæiske Sammenslutning MOROP, der har hovedsæde i Bern, Schweiz.
I MOROP udarbejder de såkaldte NEM-normer, og i dette arbejde deltager DMJU aktivt med 2 mand i MOROPs tekniske kommision.
MOROP holder hvert år en kongres, hvor MOROP afholder sine tekniske og besluttende møder.
I forbindelse med kongressen foretages der jernbanemæssige udflugter og en kongres varer normalt en uge.
Kongresserne holdes på skift i de forskellige unioners lande.
I marts måned 1994 holdt DMJU for første gang modeljernbaneudstilling i "DSB-Kursuscenter Østerport" i København.
Udstillingen i 1995 blev holdt i Fredericia, og siden dengang
har det været en fast begivenhed at der hvert år afholdes
udstilling i Jylland eller i København.
Klik her for at gå til DMJU's officielle hjemmeside
|
|